top of page
  • Forfatters billedeIsabella Collins

Mugglere bliver berøvet af magikere!

Det var mandag og forholdsvist godt vejr, da min kilde var ude og gå en tur. Luften var varm og sommerlig, og derfor var han netop på vej til den nærmeste park inde i selve London. Men på vejen så han noget, hvis lige han aldrig havde set. To magikere dukkede op i en gyde, som han netop var ved at passere.

De havde diverse affekter i armene og i taskerne, og lignede at de lige havde røvet huset, som de havde transfereret ud af. Det var tydeligt, at det var det de havde gang i, for luften knitrede af magisk energi. Min kilde stod lidt og kiggede, mens de fyldte tingene ned i en tilsyneladende bundløs pung, og så ellers stak af sted i fuld fart, da de så ham.

Det var desværre ikke første gang, at han havde set dette ske. Magikere som transfererede sig ind i muggleres huse, for at bestjæle dem. Magiske tyve som brugte deres overlegne magiske evner, til at stjæle fra nogen, som ikke kunne hamle op med magien.

Så kære læser, der er noget rusk ravende galt blandt magikerne i dag. Utroligt nok er det denne gang ikke deres manglende forståelse af, hvordan en muggler ville klæde sig i en bestemt situation. Nej, der er opstået et problem, hvis mage man aldrig har set før. I hvert fald ikke i denne størrelsesorden.

Min kilde har nu flere gange oplevet at se magikere transferere sig ind og ud af muggleres huse, for at stjæle hvad de har af værdier. Det er virkelig blevet et problem, at de langfingrede, kriminelle magikere ikke kan holde deres fingre for sig selv.

Denne artikel skrives, for at opråbe ministeriet, så vi kan beskytte mugglerne mod disse tyveknægte. Et forslag kunne være at skabe barrierer rundt om mugglernes huse, så man ikke kan transferere sig derind. Det kunne eventuelt være et job for ministeriets aurore, som kunne gå rundt og kaste disse besværgelser til barrierer på mugglernes huse, så de kan have deres ting i fred.



// OOG Credit: TAK for artiklen til Audrey Sallow - aka Hatter.

Husk I altid er velkomne til, at sende artikler til Isabella Collins.

5 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Rubin MÃ¥ne

bottom of page